Spring til hovedindhold

Sikkerhedsfunktioner

AdGuard DNS-sikkerhedsindstillingerne er et sæt opsætninger designet til at beskytte brugerens personlige oplysninger.

Her kan man vælge, hvilke metoder, som skal bruges, til at beskytte sig selv mod angribere. Dette vil beskytte mod at besøge falske eller phishing-websteder samt mod potentielle lækager af sensitive data.

Blokér skadelige, phishing- og svindeldomæner

Til dato har vi kategoriseret flere end 15 millioner websteder og opbygget en database med 1,5 millioner websteder kendt for phishing og malware. Via denne database tjekker AdGuard de websteder, som besøges, for at beskytte mod onlinetrusler.

Blokér nyregistrerede domæner

Svindlere bruger ofte nyligt registrerede domæner til phishing og svigagtige aktiviteter. Af denne grund har vi udviklet et specialfilter, der detekterer et domænes levetid, og blokerer det, hvis det er oprettet for nylig. Nogle gange forårsager dette falske positiver, men statistikker viser, at i de fleste tilfælde beskytter denne indstilling stadig vores brugere mod at miste fortrolige data.

Blokér skadelige domæner med sortlister

AdGuard DNS understøtter tilføjelse af tredjeparts blokeringsfiltre. Aktivér filtre markeret sikkerhed for ekstra beskyttelse.

For yderligere viden om Sortlister se den separate artikel.

Beskyttelse mod typosquatting-domæner

AdGuard DNS detekterer og blokerer misteænkelige domeæner, som ligner hinanden, på DNS-niveau ved at analysere mønstre, såsom almindelige tastefejl, ombyttede tegn og manglende/ekstra bogstaver. Den blokerer forespørgslen, allerede før en forbindelse er etableret.

Da denne funktion er afhængig af lighedsdetektering, kan legitime domæner, som ligner populære websteder, lejlighedsvis blive markeret. Skulle dette ske, kan domænet føjes til hvidlisten ved at gå til ServereServerindstillingerBrugerreglerTilføj ny regel.