Forespørgselskvote
DNS-forespørgselskvote er en metode, der bruges til at styre den trafikmængde, en DNS-server kan behandle inden for en bestemt tidsramme.
Uden en forespørgselskvote er DNS-servere sårbare over for overbelastning, og som et resultat heraf kan brugerne opleve forsinkelser, afbrydelser eller fuldstændig nedetid for tjenesten. Forespørgselskvote sikrer, at DNS-servere kan opretholde ydeevne og driftstid, selv under massiv trafikbelastning. Forespørgselskvote er også en hjælp til beskyttelse mod onsindet aktivitet, såsom DoS- og DDoS-angreb.
Hvordan fungerer forespørgselskvote
DNS-forespørgselskvote fungerer typisk ved at sætte grænser for antallet af forespørgsler, en klient (IP-adresse) kan foretage til en DNS-server over et bestemt tidsinterval. Oplever man problemer med den nuværende AdGuard DNS-forespørgselskvote og er på en Team eller Enterprise abonnementstype, kan man anmode om en forhøjelse af forespørgselskvoten.
Hvordan anmodes om en forøgelse af DNS-forespørgselskvoten
Abonnerer man på en AdGuard DNS Team eller Enterprise abonnementstype, kan man anmode om en højere forespørgselskvote. Følg vejledningen nedenfor for at gøre dette:
- Gå til DNS-kontrolpanel → Konto indstillinger → Forespørgselskvote
- Tryk på Anmod om en forespørgselskvoteforøgelse for at kontakte vores supportteam og ansøge om forespørgselskvoteforøgelsen. Man skal angive sin CIDR samt den kvote, man ønsker
- Forespørgslen gennemgås inden for 1-3 arbejdsdage. Man vil blive kontakte vedr. ændringerne via e-mail