Avancerede indstillinger
Afsnittet Avanceret indstillinger er beregnet til den mere erfarne bruger og omfatter flg. indstillinger.
Besvarelse ved blokerede domæner
Her kan man vælge DNS-svaret til den blokerede forespørgsel:
- Standard: Svar med nul IP-adresse (0.0.0.0 for A; :: for AAAA), når blokeret af Adblock-lignende regel; svar med den i reglen angivne IP-adresse, når blokeret af /etc/hosts-lignende regel
- NÆGTET: Svar med en NÆGTET-kode
- NXDOMAIN: Svar med NXDOMAIN-kode
- Tilpasset IP: Svar med en manuelt indstillet IP-adresse
TTL (levetid)
Levetid ((Time-to-live) TTL) angiver den tidsperiode (i sekunder), i hvilken en klientenhed kan cache et DNS-forespørgselssvar og hente det fra sin cache uden igen at forespørge DNS-serveren. Er TTL-værdien høj, kan nyligt ublokerede forespørgsler stadig se ud til at være blokeret i et stykke tid. Er TTL 0, cachelagrer enheden ikke svar.
Blokér adgang til iCloud Private Relay
Enheder, som bruger iCloud Private Relay, ignorerer muligvis deres DNS-indstillinger, så AdGuard DNS kan ikke beskytte dem.
Blokér Firefox canary-domæne
Forhindrer Firefox i at skifte til DoH-opløseren fra sine indstillinger, når AdGuard DNS er opsat på hele systemet.
Log IP-adresser
Som standard logger AdGuard DNS ikke IP-adresser for indgående DNS-forespørgsler. Aktiveres denne indstilling, vil IP-adresser blive logget og vist i forespørgselsloggen.